Alt Om...
Forsiden

Jul
Påske
Pinse
Halloween
Valentinsdag

Valdemarsdag
Kristi Himmelfartsdag
Grundlovsdag
Sankt Hans

Nytår


Partners




Halloween – 31. oktober
  Oprindelse
”Halloween” og tidligere ”Hallowe’en” er en forkortelse af All-hallow-even, da det er aftenen inden Allehelgens dag den 1. november. Den 2. november kaldes Allesjælesdag og her kan man gennem bøn og offer hjælpe de afdøde, der er havnet i skærsilden. Halloween blev bragt til USA af først og fremmest de irske immigranter, idet halloween var en gammel hedensk keltisk tradition. Den 31. oktober var dagen før Allehelgen og var oprindelig nytårsaften i keltisk tid. Der fandtes to vigtige højtider i den keltiske kalender: Beltane og Samhain, der markerede henholdsvis sommerens begyndelse og vinterens komme. De keltiske præster, de meget vidende druider, spåede fremtiden den 31. oktober. Kelterne var udklædt i skrækindjagende kostumer som hekse, spøgelser og skeletter for at skræmme de onde ånder, idet dørene på denne aften var åbne mellem de levnede og dødes verden. Efter romernes invasion i 43 f. Kr blev Samhain også en romersk tradition, hvor man hyldede frugtens gudinde, Pomona. Halloweens farver er netop orange (høsten) og sort (døden). Efter den romerske invasion overtog kristne ritualer de hedenske skikke. Sammenhængen mellem Halloween og Allehelgensdag er
   

 
  en tilfældighed. Som navnet siger, så fejrede man at de kristne helgener, der ikke var plads til at mindes i resten af kalenderåret, på Allehelgensdag den 13. maj. Pave Gregor III (731-741) flyttede imidlertid festen til den 1. november. Dette var mere praktisk, fordi mange pilgrimme kom til Rom for at deltage i festen, og på dette tidspunkt var forrådskamrene større end i maj.

Jack of the Lantern
Ireren Jack var en fidusmager og drukkenboldt, der drak med alle, selv Fanden. Engang narrede Jack Fanden til at klatre op i et træ og ridsede derefter et kors ved træets rod, så Fanden ikke kunne komme ned igen. Først da Fanden lovede, at han aldrig mere ville friste Jack, kunne Fanden komme ned fra træet. Efter sin død blev Jack pga. sit udsvævende liv nægtet adgang til Himlen. Men også Helvede nægtede ham adgang, fordi han havde narret selveste Fanden. Dog fik han et lille stykke gloende kul, der kunne lyse for ham på hans vej tilbage til jorden. For at lyset kunne holde længere blev det placeret inde i en udhulet roe. Da der i USA imidlertid er langt flere græskar end roer, er det i stedet blevet til udhulede græskar. Tidligere brugtes i Danmark roelygter i forbindelse med Allehelgenssaften, men i dag er vi også gået over til græskar. Jack blev siden kendt som Jack O- Lantern, der vandrede hvileløst rund mellem himmel og jord.

 
 


    Trick or treat?
De irske immigranter intruducerede ”trick and treating” i USA. De irske bønder havde en tradition med at gå fra hus til hus for at bede om mad til Halloween festen. De lovede held til de, der gav og skræmte de, der ikke gav. På samme måde går udklædte amerikanske børn i dag rundt i nabolaget på ”trick-or-treating” allehelgensaften den 31. oktober. Her får børnene slik og andre gode sager – og hvis ikke, ja så skriver børnene på vinduerne med sæbe, sprøjter flødeskum på biler eller udfører andre tricks. Også de voksne fester og klæder sig ud i uhyggelige kostumer og pynter op med græskarhoveder med lys, skeletter og andre uhyggelige symboler. Udøvelsen af en god practical joke er også på sin plads på denne aften.

 

Internationale Helligdage
Belgien
Estland
Finland
Frankrig
Holland
Italien
Letland
Litauen
Norge
Spanien
Storbritanien
Sverige
Tyskland
USA