|
| Grundlovsdag |
| |
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849 af Frederik 7. Kongen havde indtil da
haft enevældig magt. Tiden op til vedtagelsen af grundloven var præget af krav om flere rettigheder
til folket og ytringsfrihed. I 1848 styrtede franskmændene kongen og uroen ulmede over alt i Europa.
Også i Danmark var der krav om større selvbestemmelsesret og den national-liberale Orla Lehmann
krævede en fri og fælles forfatning mellem Danmark og Slesvig. Christian den 8. afviste dette krav,
men var dog villig til at se på forslag, der kunne give borgerne større frihed. Kongen døde dog kort
efter, og det blev derfor hans søn Frederik 7., der den 5. juni 1840 underskrev den lov, der
indskrænkede monarkiets magt og indførte en tredeling af magten i den lovgivende, dømmende og
udøvende magt. Selvom Grundloven af 1849 er blevet ændret i 1855, 1863, 1866, 1915, 1920 og 1953
har disse ændringer været få og små, og det er derfor fortsat den oprindelige grundlov, der er
fundamentet for vores nuværende demokrati.
Grundlovmøder
Siden grundlovens indførelse har den været markeret
|
|
|
|
| |
med sammenkomster og været fejret som Danmarks
”nationaldag”. Selv om dagen ikke markeres i samme grad som f.eks. nordmændenes
nationaldag, den 17. maj, har dagen ved flere lejligheder samlet mange danskere. I Kongens Have i
København i 1885 samlede Højre (i dag det Konservative Folkeparti) over 40.000 deltagere, og op til
folkeafstemningen om EF i 1972 samlede grundlovsmøderne også rigtig mange deltagere. Grundlovsmøderne
er oftest en blanding af politik og dansk hygge med lidt til både hals og mave. Oprindeligt var
møderne fokuseret på konge og fædreland, men med så mange mennesker samlet på et sted, så politikerne
en mulighed for at få deres politiske budskab ud til en større kreds på én gang. I dag farer
toppolitikere stadig rundt til grundlovsmøder fra den tidlige morgenstund, men i dag ligger den
politiske effekt mere i, at tv sender fra de forskellige grundlovsmøder.
Fars dag
Den 5. juni er også Fars dag. Helt i demokratiets ånd skal far naturligvis fejres, når nu også mor
bliver det. Ideen stammer fra USA, hvor Sonora B. Dodd, efter at have hørt en Mors dag prædiken i
sin kirke, ville ære sin far. Moderen døde i barselsseng med sit 6. barn, hvorefter faderen, en
veteran fra borgerkrigen, måtte tage sig af alle børnene. Da faderen var født i juni, blev denne
måned valgt, og er siden 1910 blevet fejret som ”Fars dag”. Siden 1956 har Fars dag været officiel
og fejres den 3. søndag i juni i USA som officiel helligdag. I Danmark blev Fars dag indført i 1935
og fejres samtidig med Grundlovsdag.
|
|
|
|
|