|
| Nytår |
| |
I slutningen af 1600 tallet fejrede man nytår ved at skyde med geværer ude på gade og veje. Engang imellem har
beruselse også ført til, at der blev skudt ind gennem vinduerne til folks stuer, så helt ufarligt var det heller
ikke dengang at fejre nytår. Der blev dog også anvendt mindre farlige remedier som at slå gryder på døre eller
anvende den såkaldte rumlepotte, som var et stykke skind med et lille hul spændt hen over pottens åbning. Når man
stak en fjer op og ned i åbningen, kom der en gruelig larm, som nok kunne skræmme onde ånder, overnaturlige væsner
og ulykker langt væk, så de ikke kunne forfølge en i det nye år. Der foregik også mere finurlige løjer som at
flytte rundt på sager og hejse ting op i flagstænger eller bytte rundt på dyrene i staldene.
|
|
|
|
| |
Årsskiftet er overgangen fra gammelt til nyt, hvilket for mange er identisk med usikkerhed. Hvad vil dette nye år
bringe? Overtroen florerede i gamle dage, og der var mange skikke og husråd for at få et kig ind i fremtiden.
F.eks. forsøgte bonden at forudse hvilken kornsort, der ville være bedst i det kommende år. Han kastede grødklatter
på gulvet, der skulle symboliserende de forskellige kornsorter. Derefter kaldte han en af gårdhundene ind og den
grødklat, som hunden først åd, ville give det bedsst udbytte i det nye år.
I begyndelsen af det 1800 århundrede opstod mulighederne for at skabe flotte farver ved affyring af krudt. Her
fandt man nemlig ud af, hvordan man kunne skabe forskellige farver ved at anvende metaller som f.eks. natrium
(gul), aluminium (sølv), grøn (bariumklorid), orange (natrium og strontium), blå (kobberklorid) i nøje afmålte
mængder sammen med krudt (salpeter, svovl og trækul). Det betød, at der fra midten af 1800 tallet opstod en
tradition i Danmark med at fejre nytår med fyrværkeri. Et af Danmarks flotteste nytårsfyrværkerier kan ses i
Tivoli, som også har erfaringen, idet man her har sandsynligvis verdens længste tradition for fyrværkeri. Siden
Carstensen i 1843 indviede Tivoli har fyrværkeri nemlig været en fast bestanddel af havens attraktioner. Den
hidtidige kulmination på fyrværkeri nytårsaften oplevedes ved årtusindeskiftet, hvor forbruget af fyrværkeri og
champagne eksploderede. Det er ikke nyt at markere et århundredskifte i særlig grad. I 1799/1800 var festlighederne
bestemt af kongen og kancelliet, der sørgede for at århundredskiftet blev markeret på bedste kirkelig vis med
en speciel tekst til prædiken og en ny salmebog. Det næste århundredskifte i 1899 forgik åbenbart mere livligt,
idet aviserne kunne melde om bølleoptøjer med hærværk og slagsmål.
|
|
| |
|
|
Dronningens nytårstale er en anden fast nytårstradition. Først når majestæten har holdt sin nytårstale klokken 18 er
familien Danmark klar til at gå til bords. Christian X startede traditionen med sin radiotale den 1. januar 1941. I
1958 blev Frederik IX nytårstale bragt for første gang i TV - og for første gang blev talen holdt den 31.december.
Nytårstorsken har været en fast ret på mange danske nytårsborde siden det attende århundrede. Juledagenes fede mad
blev afløst af fisk, hvilket bl.a. skyldes reminiscenser fra før reformationen, hvor fisk var en fastespise.
Når Københavns Rådhus klokkespil slår den første tone kl. 24 ønsker danskerne hinanden godt nytår og hopper ind i
det nye år – hvilket er sket siden rådhusklokkerne slog sine første slag ved århundredskiftet 1900.
| |
|
|
|