Helligtrekongersdag fejres den 6. januar. Indtil Struensee i 1770 fjernede nogle af de mange danske helligdage,
var Helligtrekongersdag også en officiel helligdag. Helligtrekongersaften blev tidligere betragtet som julens
sidste aften og blev markeret med et særligt trearmet lys – en for hver af kongerne. I dag markerer dagen for
mange danskere afslutningen på julen. Juletræet tændes for sidste gang – og smides derefter ud. I
Matthæusevangeliet 2, 1-2 kan man læse:
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til
Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at
tilbede ham.«
De vise mænd var Balthazar (etiopier), Melchior (asiat) og Caspar (europæer), som Biblens beskrivelse ikke
tyder på var konger men derimod stjernekyndige. På den tid var en ny stjerne på himlen tegn på, at en konge
var født, og de tre vise mænd fra Østerland rejste ud for at finde den nye konge, Jesusbarnet, som de gav
tre gaver: guld, røgelse og myrra. Der var således snarere tale om stjernetydere, astrologer frem for konger,
men på den tid var det to sider af samme sag. I den originale græske tekst benævnes de som ”mágoi”, der var
betegnelsen for præster med indsigt i astrologi. Helligtrekonger kaldes også for Epifanifesten, hvilket
betyder festen for Jesu Åbenbaring. I Sverige bruges ikke benævnelsen ”konger” men i stedet fejres
”trottendedagsjul”. De formodentlige jordiske rester af de tre vise mænd hviler i domkirken i Köln i Tyskland.
