Julen er årets største højtid. Allerede i oktober er ugebladene klar med juleideer og historier, og de første julevarer finder plads på butikkernes hylder. Man kan sige, at julen stadig er en symbiose mellem de hedenske skikke og den kristne kirkes fejring af Jesu fødsel.
Ordet ”jul” stammer fra det oldnordiske ord ”jól”, som var benævnelsen for festerne i forbindelse med midvinter eller vintersolhverv, der var årets korteste dag. Afholdelse af jólen skulle sikre det kommende års frugtbarhed.
Fejringen af Jesu fødsel faldt meget passende sammen med fejringen af jólen, hvilket var meget bekvemt, hvis kirken skulle udkonkurrere den hedenske fest. Afholdelsen af de folkelige julestuer, hvor der blev spist, drukket og festet, viser, at kirken ikke med et slag kunne gøre jólen til en udelukkende kirkelig højtidelighed. I 1100-tallet forsøgte kirken da også at dæmme op for julestuerne ved at dekretere julefred fra juledag til Helligtrekongersdag.
Nogle forskere mener, at Jesus blev født om sommeren. På et kirkemøde i 300-tallet blev det imidlertid besluttet at holde jul/fejre hans fødselsdag den 25. december
