Juletræet er en tysk opfindelse. De tyske håndværkerlaug afholdt allerede for ca. 500 år siden juletræsfester,
hvor grantræet fungerede som gavetræ med smågaver anbragt på grangrenene. Når julen var ovre fik børnene lov
til at plyndre træet og tage for sig af kager og andre godter på træet. Juletræerne var ikke med glitter, lys
eller stjerne i toppen. Dette kommer først senere.
Det første kendte juletræ i Danmark er fra 1808, og kunne ses på godset Holsteinsborg på Sydsjælland, og i
1811 vides det, at familien Lehmann, der stammede fra Tyskland, havde juletræ med lys i stuen. Juletræet
spredes de følgende år langsomt fra København til provinsen og fra borgerskabet til resten af den danske
befolkning. Mange var dog i begyndelsen imod denne nymodens juleskik med pynt og dans om træet og mente
ligefrem, at der var tale om afgudsdyrkelse. Grundtvig (1783-1872) skrev i 1817, at det var ”udtryk for en
udvandet kristendom…, og at det burde med rod oprykkes”.
Efterhånden spredte skikken sig dog fra de københavnske borgerhjem ud til andre. Også Grundtvig måtte overgive
sig, og da han julenat 1825 så sine to drenge sove, skrev han julesalmen ”Velkommen igen, Guds engle små”.
Senere har juletræet som bekendt været hyldet med flere sange, hvoraf den mest kendte er ”Højt fra træets
grønne top” fra 1848. Teksten blev skrevet af Peter Faber til en privat juleaften og den kendte melodi skyldes
Erik Hornemann. Vi skal dog helt frem til omkring 1. verdenskrig før almindelige borgere uden for borgerskabet
havde råd til juletræ med pynt og glans.
